Annonce
Læserbrev

Dansk Blindesamfund. Der er ikke så længe til jul

Annonce

Læserbrev: Efterårsferien er slut, og vi opdager hurtigt, at det snart er jul. Mange forretninger er allerede i gang med juleudstillinger og juleforberedelser, julefrokoster og rejser bestilt. Jo, julens forberedelser er allerede i gang.

Det mærker vi også i Dansk Blindesamfund, hvor fra 23. oktober begynder at sælge vort blad – Blindes Jul, og vi håber, I vil tage godt mod vore sælgere. Overskuddet af salget bruges til vort lokale arbejde i Skive og Viborg kommuner. Vore tilbud omfatter bl.a. møder den første mandag i måneden, hvor der er foredrag, underholdning og andre emner af fælles interesse.

Vi tager på ture og har i år været på tre dages ferie på foreningens ferie- og kursuscenter i Fredericia. Disse tilbud er vigtige, for vi ved, at helt eller delvis tab af synet for mange fører til isolation. Undersøgelser viser, at 34 % sjældent eller aldrig forlader deres hjem uden ledsagelse.

Nogle af pengene bruges til informationsarbejde om konsekvenserne af synstabet, andre bruges til det interessepolitiske arbejde – f.eks. at arbejde for at der kommer en ledsagerordning for mennesker, der mister synet, efter de er fyldt 67 år. Vi har fået ordningen i Viborg Kommune men ikke i Skive Kommune, så der er nok at tage fat på.

Vi håber derfor, I vil tage godt imod vore sælgere, når I møder dem, eller de ringer på jeres dør. På forhånd tak for jeres hjælp.

Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Den pil peger kun et sted hen: Mod forældrene

Børn er i fokus, og det er med god grund. Et rigt samfund som det danske kan ikke leve med, at børn mistrives. Heldigvis er det sådan, at når noget går for skævt med vores velfærd, så fungerer det danske demokrati, og det skæve bliver rettet op. Og jeg er stolt af, at Viborg Kommune ved at bidrage til en tv-dokumentar fik sat gang i debatten. I Viborg Kommune er der allerede fundet millioner af kroner til flere pædagoger i daginstitutionerne. Allerede til næste år vil det kunne mærkes - forudsat da, at pengene faktisk går til lønkroner og ikke til projekter. Som borger er det en fornøjelse at opleve en investering i børn. Desværre formår vi i vores planlægning ikke at balancere udviklingen fornuftigt, men er tilbøjelig til at gå i bølgetoppe og bølgedale. Det har ikke været svært som iagttager at forudse, at grønthøsterbesparelser på de bløde områder på et tidspunkt ville ende med en form for oprør i befolkningen. Men det er jo altid de andres skyld. Nu vil jeg gerne rette skytset den modsatte vej: Mod forældrene. Og det skyldes et opråb fra Novo Nordisk-direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, der gør opmærksom på, at verdens børn bliver federe og federe, og at de fede børn bliver en belastning frem for en gevinst. I Danmark er hvert fjerde barn overvægtig - og andelen af overvægtige børn stiger kraftigt. Hvis pilen med hensyn til bemandingen i børnehaverne peger mod "kommunen", så peger den her mod forældrene, for det er forældre - og kun dem - som har ansvaret for, hvad deres børn propper i munden, og om de lever et sundt liv i bevægelse. Som glad skatteyder, der afleverer præcis halvdelen af lønnen til fællesskabet, vil jeg forvente, at forældre tager et ansvar for, at deres uskyldige børn ikke på grund af fedme bliver en belastning for samfundet. Man kan ikke den ene dag kræve flere pædagoger og den næste være den direkte årsag til, at pengene går til bekæmpelse af sygdom, som kunne være undgået. Må jeg slutte med et citat af Lars Fruergaard Jørgensen (som lever af at behandle konsekvenser af overvægt): »Det er en tikkende bombe under vores samfund. Vi har behov for, at de her børn og unge får et godt liv og bliver aktive og bidrager til samfundet. Problemet er, at det er en meget stor udgift at behandle overvægt. Den værditilvækst, de overvægtige kunne skabe i samfundet, bliver erstattet af, at de bliver dyrere borgere for samfundet."