Annonce
Debat

Debat: Afgrøder skaber flere job end skovdrift og mindre CO2

Annonce

Skov: De radikale vil omdanne en tredjedel af Danmarks areal til skov for at reducere CO2-udslippet. Har de tænkt på konsekvenserne? For det første reducerer skov ikke CO2-udslippet, da landbrugsafgrøder opsuger mere CO2 end skov. Urørt skov reducerer på langt sigt ingen CO2; men giver mere plads til biller, myrer og skovskader. En ny undersøgelse viser, at skov med afvekslende skovdrift giver bedre biodiversitet end urørt skov.

Danmarks økonomi ved skovdrift er en underskudsforretning af de helt store. Jeg har arbejdet med skovdrift i mere end 50 år både privat og i ledelsen af en plantage.

Begge steder er det lykkedes os at have et overskud; men hvor kommer pengene fra? Til min private skov har jeg fået et tilskud på 800.000 kroner fra staten, alligevel har det været en dårlig forretning, da jeg ville tjene det dobbelte, hvis jeg lejede jorden ud. Her efter 20 år giver skoven ingen indtægter, før træerne kan skoves om 100 år. Det betyder, at staten heller ingen indtægter får.

I plantagen er der oparbejdet et pænt overskud; men hvis man regner efter, har staten givet langt mere i tilskud gennem årene til skovens drift, så igen ingen penge til staten kun udgifter.

Kun få landmænd betaler ret meget i skat ved at drive jorden; men afgrøderne genererer arbejdspladser i langt højere grad end skovdrift, så her tjener staten penge på skat på arbejde og eksport.

Hvis det er meningen, at staten ingen indtægter skal have i fremtiden på en tredjedel af landbrugsjorden; men kun udgifter, hvor skal pengene så komme fra? Selvbetaling til praktiserende læger, halvering af studiestøtte, ikke flere offentlige ansatte og de ældre må selv betale for deres alderdom.

Jeg mener, at CO2-reduktionen skal skabes ved udvikling af brintproduktion af overskydende el fra vindmøller, solceller, og hvad fremtiden ellers kan byde på. Lad Norge, Sverige, Finland, Rusland, De Baltiske Lande og Polen producere træ, det er de bedst til, og lad Danmark producere fødevarer, det er vi bedst til.

Svend Mose Poulsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Den pil peger kun et sted hen: Mod forældrene

Børn er i fokus, og det er med god grund. Et rigt samfund som det danske kan ikke leve med, at børn mistrives. Heldigvis er det sådan, at når noget går for skævt med vores velfærd, så fungerer det danske demokrati, og det skæve bliver rettet op. Og jeg er stolt af, at Viborg Kommune ved at bidrage til en tv-dokumentar fik sat gang i debatten. I Viborg Kommune er der allerede fundet millioner af kroner til flere pædagoger i daginstitutionerne. Allerede til næste år vil det kunne mærkes - forudsat da, at pengene faktisk går til lønkroner og ikke til projekter. Som borger er det en fornøjelse at opleve en investering i børn. Desværre formår vi i vores planlægning ikke at balancere udviklingen fornuftigt, men er tilbøjelig til at gå i bølgetoppe og bølgedale. Det har ikke været svært som iagttager at forudse, at grønthøsterbesparelser på de bløde områder på et tidspunkt ville ende med en form for oprør i befolkningen. Men det er jo altid de andres skyld. Nu vil jeg gerne rette skytset den modsatte vej: Mod forældrene. Og det skyldes et opråb fra Novo Nordisk-direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, der gør opmærksom på, at verdens børn bliver federe og federe, og at de fede børn bliver en belastning frem for en gevinst. I Danmark er hvert fjerde barn overvægtig - og andelen af overvægtige børn stiger kraftigt. Hvis pilen med hensyn til bemandingen i børnehaverne peger mod "kommunen", så peger den her mod forældrene, for det er forældre - og kun dem - som har ansvaret for, hvad deres børn propper i munden, og om de lever et sundt liv i bevægelse. Som glad skatteyder, der afleverer præcis halvdelen af lønnen til fællesskabet, vil jeg forvente, at forældre tager et ansvar for, at deres uskyldige børn ikke på grund af fedme bliver en belastning for samfundet. Man kan ikke den ene dag kræve flere pædagoger og den næste være den direkte årsag til, at pengene går til bekæmpelse af sygdom, som kunne være undgået. Må jeg slutte med et citat af Lars Fruergaard Jørgensen (som lever af at behandle konsekvenser af overvægt): »Det er en tikkende bombe under vores samfund. Vi har behov for, at de her børn og unge får et godt liv og bliver aktive og bidrager til samfundet. Problemet er, at det er en meget stor udgift at behandle overvægt. Den værditilvækst, de overvægtige kunne skabe i samfundet, bliver erstattet af, at de bliver dyrere borgere for samfundet."