Annonce
Debat

Debat: Kriminelle skal have forbud mod at skifte navn

Annonce

Retspleje: Vi har i Dansk Folkeparti fremsat et forslag i Folketinget, der skal umuliggøre navneskift for dømte kriminelle. Det skal gælde i hele den periode, enhver dom på over tre måneders fængsel fremgår af deres straffeattest. Begrundelsen for forslaget er, at evt. navneskift forhindrer offentligheden i at blive klar over den kriminelles fortid, når denne skifter navn, hvilket udgør en stor risiko for retssikkerheden for borgerne.

Vi har desværre oplevet et helt ekstremt eksempel herpå, idet den mand, der nu er sigtet for tre drab på pensionister på Østerbro i København, har fået foretaget navneskift. Han hedder i dag James Schmidt. Oprindeligt hed han Lual Lual, og det var under det navn, at han blev omtalt i pressen, da han for år tilbage blev idømt forvaring for bl.a. voldtægt og drabsforsøg.

Problemet er jo helt åbenlyst, at man som arbejdsgiver eller civil dansker ikke kan gardere sig mod en farlig kriminel i sine omgivelser, hvis denne så at sige har slettet sin fortid ved at skifte navn. Derfor bør det fremover være ulovligt for hårde kriminelle at skifte navn i Danmark, indtil deres straffeattest igen er ren.

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Den pil peger kun et sted hen: Mod forældrene

Børn er i fokus, og det er med god grund. Et rigt samfund som det danske kan ikke leve med, at børn mistrives. Heldigvis er det sådan, at når noget går for skævt med vores velfærd, så fungerer det danske demokrati, og det skæve bliver rettet op. Og jeg er stolt af, at Viborg Kommune ved at bidrage til en tv-dokumentar fik sat gang i debatten. I Viborg Kommune er der allerede fundet millioner af kroner til flere pædagoger i daginstitutionerne. Allerede til næste år vil det kunne mærkes - forudsat da, at pengene faktisk går til lønkroner og ikke til projekter. Som borger er det en fornøjelse at opleve en investering i børn. Desværre formår vi i vores planlægning ikke at balancere udviklingen fornuftigt, men er tilbøjelig til at gå i bølgetoppe og bølgedale. Det har ikke været svært som iagttager at forudse, at grønthøsterbesparelser på de bløde områder på et tidspunkt ville ende med en form for oprør i befolkningen. Men det er jo altid de andres skyld. Nu vil jeg gerne rette skytset den modsatte vej: Mod forældrene. Og det skyldes et opråb fra Novo Nordisk-direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, der gør opmærksom på, at verdens børn bliver federe og federe, og at de fede børn bliver en belastning frem for en gevinst. I Danmark er hvert fjerde barn overvægtig - og andelen af overvægtige børn stiger kraftigt. Hvis pilen med hensyn til bemandingen i børnehaverne peger mod "kommunen", så peger den her mod forældrene, for det er forældre - og kun dem - som har ansvaret for, hvad deres børn propper i munden, og om de lever et sundt liv i bevægelse. Som glad skatteyder, der afleverer præcis halvdelen af lønnen til fællesskabet, vil jeg forvente, at forældre tager et ansvar for, at deres uskyldige børn ikke på grund af fedme bliver en belastning for samfundet. Man kan ikke den ene dag kræve flere pædagoger og den næste være den direkte årsag til, at pengene går til bekæmpelse af sygdom, som kunne være undgået. Må jeg slutte med et citat af Lars Fruergaard Jørgensen (som lever af at behandle konsekvenser af overvægt): »Det er en tikkende bombe under vores samfund. Vi har behov for, at de her børn og unge får et godt liv og bliver aktive og bidrager til samfundet. Problemet er, at det er en meget stor udgift at behandle overvægt. Den værditilvækst, de overvægtige kunne skabe i samfundet, bliver erstattet af, at de bliver dyrere borgere for samfundet."