Viborg

Konfirmander får empati-træning i Viborg: - Jeg kan bare huske en stemme, der siger 'han er død - hende skal vi have fat i'

Diakonipræst Steen Hedemann Andreassen har lanceret et koncept, hvor kommende konfirmander møder mennesker, der har været helt nede og ramme bunden. Idéen fik han, da han engang besøgte Vestbredden, hvor der netop var ture, som under navnet "Smertens vej" gav deltagerne mulighed for at stifte bekendtskab med skæbner, der rørte ham dybt. Foto: Morten Dueholm
Ingen ved, hvad dagen bringer. Sådan lyder budskabet i det nye koncept for kommende konfirmander, som kan tage til Viborg for at få et indblik i den barske virkelighed.
Annonce

Viborg: Hun husker ikke så meget, men hun husker dog sin mands reaktion:

"Hvad er det for en idiot?" spurgte han bekymret.

Og så husker hun dem bumlende fornemmelse, da han prøvede at trække ud i rabatten.

Derfra var alt sort.

- Og så kan jeg bare huske en stemme, der siger, at "han er død - hende skal vi have fat i," fortalte Kirsten Brøchner Jensen tirsdag formiddag foran et hold kommende konfirmander, der tavst lyttede til hendes historie.

Kirsten Brøchner Jensen mistede sin mand igennem 28 år den dag, hendes sønner mistede deres far, og spritbilisten, der var tordnet imod dem i en hasarderet overhaling på rute 26 ved Kongensbro, fik to år og fire måneder bag tremmer for sin forseelse.

Konfirmanderne aner ikke, hvor de skal hen, og de aner ikke, hvem de møder. Sådan er det jo at slå øjnene op om morgenen: Man ved ikke hvad og hvem, der kommer ens vej

Steen Hedemann Andreassen, diakonipræst i Viborg Stift

Stikker halen imellem benene

Bussen fra Aulum rullede tirsdag ind over de regnvåde brosten ved Viborg Domkirke fem minutter senere end aftalt.

Diakonpræst Steen Hedemann Andreassen tog pænt imod elever, lærer og præst, da de trådte ud af bussen, ud på viborgensiske grund.

- Velkommen til - følg med mig - vi har meget, vi skal nå...

Kort tid efter sad de bænket i den lille Gråbrødre Klosterkirke. Alle de unge, kommende konfirmander havde en salmebog i hånden, og før de vidste af det, havde Steen Hedemann Andreassen taget dem med ind i ligningen om den barmhjerte samaritaner, der som den eneste hjalp sin næste.

- Hvordan kan det være, at tre mennesker kan gå forbi den samme nødlidende, men kun én stopper op og hjælper? Fordi kun han havde evnen til at sætte sig i det andet menneskes sted, sagde Steen Hedemann Andreassen til eleverne, og spolede tiden et par tusind år frem:

- Min egen datter fik konstateret kræft, da hun gik i 8. klasse. I den meget svære tid blev vi overraskede over, hvem der stak halen imellem benene, og hvem der var der for os. Vi var overraskede over, hvem der faktisk formåede at sætte sig i andre menneskers sted og hvem, der ikke gjorde. Det vil I sikkert også blive overraskede over I jeres liv, spåede han.

Livsfortællere

Kort tid efter sad de så i Domcaféen, hvor Kirsten Brøchner Jensen fortalte sin historie.

Hun var blevet førtidspensionist på grund af de mange fysiske mén, ulykken havde givet hende, , og hun havde grædt så mange tårer, at der ikke var flere tilbage.

13 år senere er hun en af de 12 livsfortællere, som Steen Hedemann Andreassen har i sin telefonbog. Han håber at finde flere, for som diakonipræst har han sat sig for at præsentere konfirmanderne for mennesker, der alle har haft brug for at møde barmhjertighed og omsorg på sin vej.

- Det skal meget gerne være en øjenåbner for dem, at de møder mennesker, de kan spejle sig i. Det plejer at gøre et stort indtryk. Det er en form for empati-træning, fortalte Steen Andreassen.

I Domcaféen kunne de unge elever fra Aulum høre om den ulykke, der i 2006 kostede 52-årige Niels Erik Jensen livet. Senere skulle de møde andre barske fortællinger.

Ved ikke, hvad dagen bringer

I løbet af tirsdagen skulle konfirmanderne rundt på forskellige adresser i Viborg, hvor de mødte andre skæbner. Mennesker med fysiske eller psykiske handicap. Mennesker, der har mistet. Mennesker, der har været helt ude på kanten af samfundet som alkoholikere eller som indsatte.

Mennesker med en historie, som de unge vil kunne lære af at lytte til.

- Konfirmanderne aner ikke, hvor de skal hen, og de aner ikke, hvem de møder. Sådan er det jo at slå øjnene op om morgenen: Man ved ikke hvad og hvem, der kommer ens vej, forklarede Steen Andreassen.

- Og så har det jo også den funktion, at fortællerne selv har glæde ved at fortælle deres historie. Det er personer, som ofte kan føle sig ubrugelige i samfundet, men som kan bruges her. Det har også værdi, og de stiller op gratis. Jeg har sagt, at de kun skal gøre det, så længe det også giver mening for dem, tilføjer han.

Diakondagen blev arrangeret for fire hold konfirmander sidste år, men i denne "sæson" er der allerede indtil videre booket 12 af slagsen.

- De ringer også fra sogne uden for Viborg Stift. Jeg tror, det kan blive rigtig stort det her, sagde Steen Andreassen.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce