Annonce
Læserbrev

Løvfald. Viborg Kommune og efteråret

Annonce

Læserbrev: Vinteren og dens prøvelser for fodgængere og trafikanter kan være svær nok at komme igennem, men det lader dog som om, at kommunen er bevidst om den årstids genvordigheder. Anderledes forholder det sig med efterårets.

Et uhyggeligt eksempel er Slusestien mellem rundkørslen ved Ll. Sct. Mikkelsgade og Ll. Sct. Peder Stræde. I år har bøgen en ekstraordinær stor høst af bog, og over stien står nogle meget store bøgetræer, som har kastet så meget bog, at stien især fra sig fra ”knækket” ned mod søen i det fugtige vejr nærmest er farlig at bevæge sig på.

Laget af nedfalden bog er meget tykt, og kvarterets beboere giver i indbyrdes samtaler udtryk for stor utryghed ved at bevæge sig på stien. Det meget trænedfald giver i øvrigt – siger folk med kendskab til den slags - problemer for kloakafløbet videre ned mod Ll. Sct. Mikkelsgade og mod Søndersøparken. Og så er bøgebladenes store nedfald i skrivende stund endnu ikke begyndt.

Kommunen har formentlig rydningspligt på denne offentlige sti, og Viborg kommune kan næppe undslå sig for misligholdelsen ved personalemangel. I artikler i pressen støder man jævnligt på hjertesuk fra indvandrere/flygtninge på bistandshjælp, som klager deres nød over ikke at have adgang til det danske arbejdsmarked. Kunne man ikke gøre disse mennesker en tjeneste ved at give dem indhold i tilværelsen ved at tilbyde dem et meningsfyldt – skønt sikkert midlertidigt – arbejde, der samtidigt vil forbedre mulighederne for integration, ligesom de hårdt plagede skatteydere får lidt kompensation. En ren vind-vind situation.

Såfremt kommunen hævder, at den ikke har vedligeholdelsespligten på Slusestien, har den vel kompetence til at pålægge ejeren af træerne – villa Tatoi – at renholde stien. Eller endnu bedre, at fjerne de kæmpestore træer, som året igennem frembyder mange ubehageligheder for de forbipasserende.

I øvrigt er det mit indtryk, at efterårsløvet også andre steder rundt omkring i kommunen frembyder en del fortrædeligheder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Den pil peger kun et sted hen: Mod forældrene

Børn er i fokus, og det er med god grund. Et rigt samfund som det danske kan ikke leve med, at børn mistrives. Heldigvis er det sådan, at når noget går for skævt med vores velfærd, så fungerer det danske demokrati, og det skæve bliver rettet op. Og jeg er stolt af, at Viborg Kommune ved at bidrage til en tv-dokumentar fik sat gang i debatten. I Viborg Kommune er der allerede fundet millioner af kroner til flere pædagoger i daginstitutionerne. Allerede til næste år vil det kunne mærkes - forudsat da, at pengene faktisk går til lønkroner og ikke til projekter. Som borger er det en fornøjelse at opleve en investering i børn. Desværre formår vi i vores planlægning ikke at balancere udviklingen fornuftigt, men er tilbøjelig til at gå i bølgetoppe og bølgedale. Det har ikke været svært som iagttager at forudse, at grønthøsterbesparelser på de bløde områder på et tidspunkt ville ende med en form for oprør i befolkningen. Men det er jo altid de andres skyld. Nu vil jeg gerne rette skytset den modsatte vej: Mod forældrene. Og det skyldes et opråb fra Novo Nordisk-direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, der gør opmærksom på, at verdens børn bliver federe og federe, og at de fede børn bliver en belastning frem for en gevinst. I Danmark er hvert fjerde barn overvægtig - og andelen af overvægtige børn stiger kraftigt. Hvis pilen med hensyn til bemandingen i børnehaverne peger mod "kommunen", så peger den her mod forældrene, for det er forældre - og kun dem - som har ansvaret for, hvad deres børn propper i munden, og om de lever et sundt liv i bevægelse. Som glad skatteyder, der afleverer præcis halvdelen af lønnen til fællesskabet, vil jeg forvente, at forældre tager et ansvar for, at deres uskyldige børn ikke på grund af fedme bliver en belastning for samfundet. Man kan ikke den ene dag kræve flere pædagoger og den næste være den direkte årsag til, at pengene går til bekæmpelse af sygdom, som kunne være undgået. Må jeg slutte med et citat af Lars Fruergaard Jørgensen (som lever af at behandle konsekvenser af overvægt): »Det er en tikkende bombe under vores samfund. Vi har behov for, at de her børn og unge får et godt liv og bliver aktive og bidrager til samfundet. Problemet er, at det er en meget stor udgift at behandle overvægt. Den værditilvækst, de overvægtige kunne skabe i samfundet, bliver erstattet af, at de bliver dyrere borgere for samfundet."