Annonce
Læserbrev

Overenskomt. Hvor langt er FOA egentlig nået?

Annonce

Læserbrev: FOA kæmpede for ca. 10 år siden hårdt for at få retten til at indgå overenskomst for deres medlemmer ansat i Vikar Region Midt (VRM). Prisen for denne ret blev skandaløs dårlig for os social- og sundhedsassistenter, da mange ansatte i psykiatrien gik voldsomt ned i løn, idet FOA`s forhandlingsudvalg viste sig at være inkompetent.

For mig betød det en årlig lønforringelse på over 20.000 kr., hvilket man I FOA-Viborg afdeling lovede at få rettet op på. Denne opgave magtede FOA heller ikke, så jeg meldte mig ud af "fagforeningen" nogle år senere, da jeg ikke ønsker at betale for bjørnetjenester.

Hvis FOA er en fagforening, så må den komme ind under kategorien gule fagforeninger!

Jeg har tidligere skrevet et læserbrev med overskriften: "Er FOA en fagforening?" I det læserbrev kritiserede jeg FOA for, at deres medlemmer ansat i VRM som den eneste faggruppe ikke har fået forbedringer ved OK 2018.

Formanden for FOA i Viborg undskyldte sig med, at det ikke har været muligt at opnå en aftale med VRM, der ikke vil forhandle løn med dem. Derfor blev OK 2018 overdraget til hovedorganisationerne, oplyste formanden.

Nu, hvor der er gået mere end 1½ år efter, at OK 2018 er trådt i kraft for alle andre faggrupper, kan formanden for FOA i Viborg så oplyse hvor langt jeres hovedorganisation er nået ved disse forhandlinger?

Forventer FOA at have OK 2018 forhandlet på plads, inden arbejdsmarkedets parter igen skal i gang med at forhandle den næste overenskomst?

Jeg synes, at det er paradoksalt, at FOA for 10 år siden kæmpede hårdt for at få retten til at indgå overenskomst med VRM, og da de opnåede denne ret, så satte de sig på den forkerte side af forhandlingsbordet!

Alt tyder på at FOA ikke rigtig er kommet videre og i dag sætter sig på sine egne hænder, når det gælder OK- forhandlinger for VRM-vikarer! Jeg håber, at formanden for FOA-Viborg afdelingen vil svare på, hvor langt hovedorganisationerne er nået med OK-2018.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Den pil peger kun et sted hen: Mod forældrene

Børn er i fokus, og det er med god grund. Et rigt samfund som det danske kan ikke leve med, at børn mistrives. Heldigvis er det sådan, at når noget går for skævt med vores velfærd, så fungerer det danske demokrati, og det skæve bliver rettet op. Og jeg er stolt af, at Viborg Kommune ved at bidrage til en tv-dokumentar fik sat gang i debatten. I Viborg Kommune er der allerede fundet millioner af kroner til flere pædagoger i daginstitutionerne. Allerede til næste år vil det kunne mærkes - forudsat da, at pengene faktisk går til lønkroner og ikke til projekter. Som borger er det en fornøjelse at opleve en investering i børn. Desværre formår vi i vores planlægning ikke at balancere udviklingen fornuftigt, men er tilbøjelig til at gå i bølgetoppe og bølgedale. Det har ikke været svært som iagttager at forudse, at grønthøsterbesparelser på de bløde områder på et tidspunkt ville ende med en form for oprør i befolkningen. Men det er jo altid de andres skyld. Nu vil jeg gerne rette skytset den modsatte vej: Mod forældrene. Og det skyldes et opråb fra Novo Nordisk-direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, der gør opmærksom på, at verdens børn bliver federe og federe, og at de fede børn bliver en belastning frem for en gevinst. I Danmark er hvert fjerde barn overvægtig - og andelen af overvægtige børn stiger kraftigt. Hvis pilen med hensyn til bemandingen i børnehaverne peger mod "kommunen", så peger den her mod forældrene, for det er forældre - og kun dem - som har ansvaret for, hvad deres børn propper i munden, og om de lever et sundt liv i bevægelse. Som glad skatteyder, der afleverer præcis halvdelen af lønnen til fællesskabet, vil jeg forvente, at forældre tager et ansvar for, at deres uskyldige børn ikke på grund af fedme bliver en belastning for samfundet. Man kan ikke den ene dag kræve flere pædagoger og den næste være den direkte årsag til, at pengene går til bekæmpelse af sygdom, som kunne være undgået. Må jeg slutte med et citat af Lars Fruergaard Jørgensen (som lever af at behandle konsekvenser af overvægt): »Det er en tikkende bombe under vores samfund. Vi har behov for, at de her børn og unge får et godt liv og bliver aktive og bidrager til samfundet. Problemet er, at det er en meget stor udgift at behandle overvægt. Den værditilvækst, de overvægtige kunne skabe i samfundet, bliver erstattet af, at de bliver dyrere borgere for samfundet."