Annonce
Læserbrev

Politik. Demokrati og menighedsrådsvalg

Annonce

Læserbrev: Folketinget har førstebehandlet et lovforslag om, at mennesker, der er under værgemål, får ret til at stemme til menighedsrådsvalg.

Dermed giver vi valgret til den sidste gruppe danskere, der ved vedtagelse af grundloven i 1849 ikke fik valgret.

Efter datidens herskende normer var kun et lille mindretal på under 20 pct af befolkningen i stand til at administrere valgretten. Med datidens sprog evnede fruentimmer, folkehold, fattige, fjolser, fallenter, forbrydere, fremmede og farende ikke at administrere denne ret.

Undervejs har kvinder, mennesker med gæld, mennesker der har været straffet og mennesker der ikke ejer egen bolig fået valgret.

Og nu får mennesker under værgemål også valgret.

  • Det er positivt at vi langt om længe giver denne gruppe af medborgere ret til at stemme og stille op til menighedsrådsvalg. I 2016 fik de ret til at stille op og stemme til kommunevalg, regionsvalg og EP-valg og i 2018 ret til at stille op og stemme til Folketinget. Alle partier på nær Nye Borgerlige og Liberal Alliance støtter forslaget.
  • Jeg er chokeret over Nye Borgerliges og Liberal Alliances argument, at de ikke ønsker at give disse medborgere stemmeret. ”Hvis de ikke kan administrere deres egen økonomi, skal de ikke have lov til at stemme om eller administrere statens (og kirkens) økonomi” lød de 2 partiers forklaring i Folketingssalen, som et ekko fra 1849.
  • De sidste års finansskandaler har afsløret, at mennesker i toppen af samfundet (med stemmeret!) via hvidvask, skattely og momskarruseller har håndteret offentlige midler på en ganske uforsvarlig vis. De har bevaret deres stemmeret og ret til at stille op og stemme til valg. De bevarer valgretten, også selvom de bliver dømt ved en domstol eller kommer i dyb gæld. Så langt er vi heldigvis kommet med demokratiet i Danmark.
  • En interessant detalje er, at Liberal Alliance i 2016 og 2018 stemte for at give mennesker under værgemål ret til at stemme og stille op til byråd, EU-parlament, regionsbestyrelser og Folketing – men nu ikke ønsker at give de samme mennesker ret til at stemme og stille op til menighedsrådsvalg.
  • I Enhedslisten glæder vi os over, at vi med den nye lov fjerner endnu en sten på vejen til at alle borgere har lige ret til at stemme og stille op til valg.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Den pil peger kun et sted hen: Mod forældrene

Børn er i fokus, og det er med god grund. Et rigt samfund som det danske kan ikke leve med, at børn mistrives. Heldigvis er det sådan, at når noget går for skævt med vores velfærd, så fungerer det danske demokrati, og det skæve bliver rettet op. Og jeg er stolt af, at Viborg Kommune ved at bidrage til en tv-dokumentar fik sat gang i debatten. I Viborg Kommune er der allerede fundet millioner af kroner til flere pædagoger i daginstitutionerne. Allerede til næste år vil det kunne mærkes - forudsat da, at pengene faktisk går til lønkroner og ikke til projekter. Som borger er det en fornøjelse at opleve en investering i børn. Desværre formår vi i vores planlægning ikke at balancere udviklingen fornuftigt, men er tilbøjelig til at gå i bølgetoppe og bølgedale. Det har ikke været svært som iagttager at forudse, at grønthøsterbesparelser på de bløde områder på et tidspunkt ville ende med en form for oprør i befolkningen. Men det er jo altid de andres skyld. Nu vil jeg gerne rette skytset den modsatte vej: Mod forældrene. Og det skyldes et opråb fra Novo Nordisk-direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, der gør opmærksom på, at verdens børn bliver federe og federe, og at de fede børn bliver en belastning frem for en gevinst. I Danmark er hvert fjerde barn overvægtig - og andelen af overvægtige børn stiger kraftigt. Hvis pilen med hensyn til bemandingen i børnehaverne peger mod "kommunen", så peger den her mod forældrene, for det er forældre - og kun dem - som har ansvaret for, hvad deres børn propper i munden, og om de lever et sundt liv i bevægelse. Som glad skatteyder, der afleverer præcis halvdelen af lønnen til fællesskabet, vil jeg forvente, at forældre tager et ansvar for, at deres uskyldige børn ikke på grund af fedme bliver en belastning for samfundet. Man kan ikke den ene dag kræve flere pædagoger og den næste være den direkte årsag til, at pengene går til bekæmpelse af sygdom, som kunne være undgået. Må jeg slutte med et citat af Lars Fruergaard Jørgensen (som lever af at behandle konsekvenser af overvægt): »Det er en tikkende bombe under vores samfund. Vi har behov for, at de her børn og unge får et godt liv og bliver aktive og bidrager til samfundet. Problemet er, at det er en meget stor udgift at behandle overvægt. Den værditilvækst, de overvægtige kunne skabe i samfundet, bliver erstattet af, at de bliver dyrere borgere for samfundet."