Læserbrev

Politik. Mange hjemløse uden fast tag over hovedet i regionen

Annonce

Læserbrev: Mennesker i Danmark bliver i stigende grad overladt til at klare sig selv. Samfundets krav vokser, netværk brister, og uligheden samt ensomheden følger med.

Flere og flere miste fodfæste i livet. Hver dag kommer der mennesker - i eksempelvis Kirkens Korshær samt andre hjælpe- og støttesteder - der lever på kanten af samfundet, og det er udsatte mennesker med svære sociale psykiske og økonomiske problemer.

Ved en landsdækkende kortlægning af hjemløshed i år blev der registreret 6431 borgere uden fast tag over hovedet. Der er sket en udvikling mod et stigende antal af ældre hjemløse.

I Vestjylland er der registreret 275 hjemløse i Viborg Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Struer Kommune, Lemvig Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ikast-Brande Kommune og Skive Kommune.

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen bolig eller værelse (eget eller lejet), men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.

Af typiske hjemløsesituationer kan nævnes:

- Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende.

- Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende.

- Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem.

- Opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed.

- Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte.

- Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanet kontrakt.

- Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning.

- Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en boligløsning.

Den boligmæssige definition af hjemløshed indikerer dog ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssige indsatser. En bolig vil være en nødvendig, men sjældent en tilstrækkelig forudsætning for, at socialt udsatte borgere kan komme ud af hjemløshed.

I stedet vil både en boligløsning og en helhedsorienteret social og behandlingsmæssig indsats som oftest være en forudsætning for, at personen kan opnå en stabil boligsituation.

Èn af de ting, der i årenes forløb har gjort særligt indtryk på mig, er hvor let man i dagens Danmark kan ”snuble” i et ganske almindeligt liv og falde til den absolutte bund af vores samfund.

Vi ved, der eksisterer hjælp til hjemløse nogle enkelte steder, men én ting er sikkert, selv på dage hvor vi andre med fuldtidsjob og et trygt miljø har problemer af forskellig art, kan vi altid ringe til vores familie og venner efter hjælp. Det kan den typisk hjemløse ikke, da han/hun ofte er forladt af familie og venner.

Hyppigere og hyppigere ser vi socialt udsatte mennesker på gaderne. Den typiske hjemløse er en mand, der oplever mange sociale problemer på én gang. For eksempel både arbejdsløshed, psykiske problemer, ensomhed og manglende kontakt til familien.

Når der er stigning af ældre hjemløse og der er overfyldt på diverse herberger og varmestuer, hvor skal de hjemløse så overnatte? Mange af dem har ikke relation til deres familie eller har slet ikke nogen familie.

Vi vil gerne være medvirkende til, at der bliver gjort en indsats for at målrette hjælp til hjemløse, der blandt andet må overnatte på gaden og som ofte slås med mange andre problemer.

Vi skal have vendt udviklingen, og ingen skal af nød sove på gaden i Danmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Kultur

And the Oscar goes to...

Annonce
Leder For abonnenter

Journalisternes blinde øjne

Der er noget om, at vi journalister finder vores egen verden voldsomt interessant, og at når der sker sådan noget, som at Radio 24syv lukker, så går vi amok med nye historier hver eneste dag i flere måneder. Hvorimod vi kan være fuldstændig blinde over for andre faggruppers nederlag i lignende licitations-opgør. Det har specialarbejder Rasmus Bredde skrevet et meget interessant indlæg om i dagbladet Politiken. Han skriver: "Blandt os, der er i farezonen, er erfaringen, at udlicitering enten fører til dårligere kvalitet i opgaveløsningen, pres på løn og arbejdsvilkår eller begge dele." Jeg tænker, at manden har en pointe, når han også skriver, at kommunerne bruger millioner af kroner på at lave udbudsmateriale, der bliver hyret konsulenter og jurister for at sikre, at reglerne bliver overholdt, og derefter sættes et voldsomt bureaukrati i gang for at føre kontrol. Rasmus Bredde efterlyser journalister med indsigt i arbejdsmarkedet. Igen har han en pointe. Når danskerne lægger deres annoncekroner hos Google og Facebook, og folk bruger deres tid på disse sociale medier, så betyder det desværre en udvanding af den journalistiske indsats. De store mediehuse har måske halveret antallet af journalister på 10-15 år, og der er en udvikling i retning af færre specialister og flere generalister. Redaktionerne er begyndt at måle, hvor mange digitale læsere hver enkelt journalist har på de enkelte historier. Det bliver retningsgivende for, hvad man vælger at beskæftige sig med. Historier om nedslidning og lønpres hitter ikke, kan jeg godt afsløre. Derfor er jeg bekymret for Danmark. Når folks læsning begrænses til sociale medier, og når journalister på baggrund af det, som burde være et kvalitets-alternativ, begynder at løbe efter historier, som sikrer mange klik, kan journalister i værste fald gøre sig overflødige. Vi skal bruge vores målinger positivt til at sikre flere læsere til også de nødvendige historier. Kære Rasmus Bredde, jeg synes også, der er skrevet nok om Radio 24syv. Tak for påmindelsen om, hvad der også er vores opgave.