Læserbrev

Studehandlen i Viborg Byråd

Annonce

Læserbrev: Sikke en omgang rod. Vi har lige som samlet byråd underskrevet et rigtigt godt budgetforlig. Et forlig, hvor både børn, unge, ældre, klima/miljø og nybyggeri er blevet tilgodeset med de midler, vi har, og endda mere til.

Hvad vi ikke har, så er det at have underskrevet et budgetforlig, hvor ny hal i Houlkær indgår. Dette har ikke indgået i noget budgetseminar eller i fælles gruppeformandsdrøftelser og har altså intet med dette års budgetforlig at gøre. Sammenblandingen af placering af svømmehal og en pludselig opstået ny hal i Houlkær må derfor være en god gammeldags studehandel mellem Venstre og socialdemokraterne.

En usmagelig en af slagsen og må ganske simpelt være kommet i stand for at redde Mads Pannys bagdel og Venstres ønske om placering af ny svømmehal ved Viborg Idrætshøjskole. Alle har kunnet læse i herværende avis, hvordan formanden for kultur og fritidsudvalget, Mads Panny, i den grad har været ude og lave stemmefiskeri i Houlkær. Hvor kom den hal ellers fra?

Hvis man ser ned over ønskelisten for nye anlæg, indgår ingen hal i Houlkær. Det gør derimod en svømmehal, som ikke blot kan gavne hverdagens svømmeentusiaster, men i den grad kan tiltrække store konkurrencer til kommunen.

Det afgørende for det gode samarbejde i byrådet er, at der ikke laves korridoraftaler, der i den grad gør os øvrige byrådsmedlemmer til gidsler. Stod det til Dansk Folkeparti, ville vi da hellere end gerne sig ja til både haller, svømmehaller, nye skoler, institutioner o. lign., men det kunne vi da ikke finde på, når vi allerede nu ved, at vores budget for de kommende år er overskredet med mange millioner kroner!

Nye anlægsønsker mener vi bør indgå i byrådets konstitueringsaftale eller komme fra udvalgene, som på baggrund af overblik, kan vurdere, hvor behovet er størst.

Uden nogen studehandel bakker vi i Dansk Folkepartis byrådsduo op om, at en ny svømmehal skal placeres på Viborg Idrætshøjskole. At et godt samarbejde i byrådet bygger på tillid, åbenhed og medinddragelse siger sig selv.

På trods af denne klodset håndterede sag, vil vi i Dansk Folkeparti glæde os over et rigtigt godt budgetforlig for 2020 og så afvente nye budgetønsker fra udvalgene, renset for sager, der udelukkende skal redde en udvalgsformands valgkamp.

Lone Langballe føler sig - som Konservative, Enhedslisten og SF - taget som gidsler af, at Venstre og Socialdemokratiet beslutter en ny hal uden om budget-forhandlingerne.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Kultur

And the Oscar goes to...

Annonce
Leder For abonnenter

Journalisternes blinde øjne

Der er noget om, at vi journalister finder vores egen verden voldsomt interessant, og at når der sker sådan noget, som at Radio 24syv lukker, så går vi amok med nye historier hver eneste dag i flere måneder. Hvorimod vi kan være fuldstændig blinde over for andre faggruppers nederlag i lignende licitations-opgør. Det har specialarbejder Rasmus Bredde skrevet et meget interessant indlæg om i dagbladet Politiken. Han skriver: "Blandt os, der er i farezonen, er erfaringen, at udlicitering enten fører til dårligere kvalitet i opgaveløsningen, pres på løn og arbejdsvilkår eller begge dele." Jeg tænker, at manden har en pointe, når han også skriver, at kommunerne bruger millioner af kroner på at lave udbudsmateriale, der bliver hyret konsulenter og jurister for at sikre, at reglerne bliver overholdt, og derefter sættes et voldsomt bureaukrati i gang for at føre kontrol. Rasmus Bredde efterlyser journalister med indsigt i arbejdsmarkedet. Igen har han en pointe. Når danskerne lægger deres annoncekroner hos Google og Facebook, og folk bruger deres tid på disse sociale medier, så betyder det desværre en udvanding af den journalistiske indsats. De store mediehuse har måske halveret antallet af journalister på 10-15 år, og der er en udvikling i retning af færre specialister og flere generalister. Redaktionerne er begyndt at måle, hvor mange digitale læsere hver enkelt journalist har på de enkelte historier. Det bliver retningsgivende for, hvad man vælger at beskæftige sig med. Historier om nedslidning og lønpres hitter ikke, kan jeg godt afsløre. Derfor er jeg bekymret for Danmark. Når folks læsning begrænses til sociale medier, og når journalister på baggrund af det, som burde være et kvalitets-alternativ, begynder at løbe efter historier, som sikrer mange klik, kan journalister i værste fald gøre sig overflødige. Vi skal bruge vores målinger positivt til at sikre flere læsere til også de nødvendige historier. Kære Rasmus Bredde, jeg synes også, der er skrevet nok om Radio 24syv. Tak for påmindelsen om, hvad der også er vores opgave.