Læserbrev

Trafik. Endnu et slag for cyklisterne i Viborg

Annonce

Læserbrev: Mange tak til Villy Lauritsen for i lørdagens avis at slå et slag for cyklerne. Det er utroligt, når man ser på alle fordelene ved cykler frem for biler, at der ikke er større fokus på forholdene for cyklister i forhold til biler. Det gælder folkesundhed, klima, økonomi, plads i byen, forurening i byen m.m.

Jeg er helt enig i det, Villy Lauritsen skriver. Jeg er især glad for bemærkningerne omkring brosten. Jeg forstår godt, at nogle finder det smukt og nostalgisk med brosten. Men det er da ikke brugervenligt. Ud over, at det også larmer ved kørsel med biler, så er det ulideligt at cykle på.

Har man spurgt gangbesværede og dem, der bruger stilethæle, hvor behagelige brosten er at færdes på? Det kunne så nemt som ingenting være løst for cykler og fodgængere ved at lave en forholdsvis smal passage på vejen, med jævn belægning. Gerne sten eller fliser.

Desuden vil jeg gerne fremføre, at der er urimelige forhold for cyklister, der kommer fra øst-byen. Og det er dog en del fra Asmild, Overlund, Houlkær og længere væk fra. Når man kommer ad Sct. Mathias Gade og når til Sct. Mogens Gade, skal man af cyklen og trække resten af vejen.

Hvorfor er fortovet ved Latinerhaven ikke indrettet som en cykelbane. Nogle vil sige, at ”ingen tager da skade af at trække cyklen et stykke”. Andre ville nok sige ”hvorfor gøre det bøvlet for cyklister, når man så let kunne gøre det lettere?”. By- og vejplanlæggere vil nok sige, at ”så skal man jo krydse Sct. Mathias Gade ved Kompagnistræde”. Ja, men Sct. Mathias Gade skal jo krydses for en cyklist under alle omstændigheder!

Det gør heller ikke passagen lettere, at ”Latinerly” på det andet fortov (gratis?) har knopskudt deres restaurationsområde ud over det meste af fortovet. Først med et par små cafeborde til nu at være udstyret med diverse inventar, der absolut ikke gør passage med cykel lettere - tvært imod næsten umulig.

Et sidste hjertesuk. Hvorfor er kantsten næsten altid med skarpe granitkanter? Hvor mange alvorlige cykelulykker med alvorlige personskader kunne være undgået, hvis man i stedet havde skrå kanter på kantstenen, så kunne cyklerne komme op og ned over dem? Og måske kunne vi cyklister få lidt hjælp fra bilister, der har fået ødelagt dæk på disse kantsten?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Kultur

And the Oscar goes to...

Annonce
Leder For abonnenter

Journalisternes blinde øjne

Der er noget om, at vi journalister finder vores egen verden voldsomt interessant, og at når der sker sådan noget, som at Radio 24syv lukker, så går vi amok med nye historier hver eneste dag i flere måneder. Hvorimod vi kan være fuldstændig blinde over for andre faggruppers nederlag i lignende licitations-opgør. Det har specialarbejder Rasmus Bredde skrevet et meget interessant indlæg om i dagbladet Politiken. Han skriver: "Blandt os, der er i farezonen, er erfaringen, at udlicitering enten fører til dårligere kvalitet i opgaveløsningen, pres på løn og arbejdsvilkår eller begge dele." Jeg tænker, at manden har en pointe, når han også skriver, at kommunerne bruger millioner af kroner på at lave udbudsmateriale, der bliver hyret konsulenter og jurister for at sikre, at reglerne bliver overholdt, og derefter sættes et voldsomt bureaukrati i gang for at føre kontrol. Rasmus Bredde efterlyser journalister med indsigt i arbejdsmarkedet. Igen har han en pointe. Når danskerne lægger deres annoncekroner hos Google og Facebook, og folk bruger deres tid på disse sociale medier, så betyder det desværre en udvanding af den journalistiske indsats. De store mediehuse har måske halveret antallet af journalister på 10-15 år, og der er en udvikling i retning af færre specialister og flere generalister. Redaktionerne er begyndt at måle, hvor mange digitale læsere hver enkelt journalist har på de enkelte historier. Det bliver retningsgivende for, hvad man vælger at beskæftige sig med. Historier om nedslidning og lønpres hitter ikke, kan jeg godt afsløre. Derfor er jeg bekymret for Danmark. Når folks læsning begrænses til sociale medier, og når journalister på baggrund af det, som burde være et kvalitets-alternativ, begynder at løbe efter historier, som sikrer mange klik, kan journalister i værste fald gøre sig overflødige. Vi skal bruge vores målinger positivt til at sikre flere læsere til også de nødvendige historier. Kære Rasmus Bredde, jeg synes også, der er skrevet nok om Radio 24syv. Tak for påmindelsen om, hvad der også er vores opgave.